Winston Churchill, den legendariske britiske premierminister, beskrev for ca. 80 år siden det mægtige Rusland som ‘A riddle wrapped in a mystery inside an enigma’.
En sætning, der løst oversat betyder noget i stil med en gåde indpakket i et uforudsigeligt mysterium. Beskrivelsen af Rusland er siden brugt om det at stamme. Og med god grund.
At stamme formentlig har været et problem for mennesker lige så længe, som vi har haft evnen til at sammensætte og forstå lyde i form af tale.
De første beskrivelser af stammen går tilbage til Biblen, Mesopotamien og antikkens Grækenland, hvor et af de mest omtalte eksempler er historien om den græske politiker og statsmand Demosthenes.
Angiveligt havde Demosthenes problemer med sin tale og især bogstavet ‘r’, men han lykkedes alligevel med at gøre sig til retorikkens mester. Det gjorde han blandt andet ved proppe munden fuld af småsten og råbe ud over havet for at overdøve brændingen, mens udtalen af det lille, men besværlige bogstav r måtte trænes i en hule. Sådan går historien i hvert fald.
Ifølge bogen “Stammen – den gådefulde lidelse” af Gerald Jonas (oversat af Steen Fibiger) var den gængse opfattelse i den vestlige lægevidenskab gennem århundreder, at stammen opstod som følge af en fejl i taleorganerne primært tungen.
Skiftende læger mente, at stammerens tunge enten var for tung, for hård, for tør, for kold eller for fugtig. Det varierede lidt. De lærde tilrådede derfor behandlinger bestående af forskellige typer massage, gurgling og ikke mindst varm vin.
De lærde tilrådede derfor behandlinger bestående af forskellige typer massage, gurgling og ikke mindst varm vin.
I første halvdel af 1800-tallet var kirurgi en populær behandlingsform, som man med gru kan tænke på i dag. Flere læger eksperimenterede med forskellige kirurgiske metoder til at stoppe stammen, og især den tyske læge Johann Friedrich Deiffenbach fra Berlin har efterladt sig et blodigt aftryk.
Dieffenbach er berygtet for at operere tungerne mindre på mennesker, som stammede. Han skar lunser af tungerne i et forsøg på at helbrede muskelspasmerne ved stammen.
Heller ikke kirurgi lod til at virke, hvilket mange af Dieffenbachs patienter bittert måtte erkende. Alligevel ser man eksempler på disse operationer i moderne tid.
Helle Blunk Brandt, lektor og master i specialpædagogik ved VIA University College i Aarhus, fortalte i P1-programmet Hjernekassen i marts 2017, om en tyrkisk familie, der havde sat et dybt aftryk i hende, da hun var nyuddannet logopæd.
Familien kom til hende, fordi deres dreng på 11 år stammede. Desværre kunne familien ikke håndtere den undervisning, de blev tilbudt. I stedet havde familien sendt drengen til Tyrkiet, hvor en lokal helbreder havde klippet siderne af drengens tunge, fortalte hun i udsendelsen.
I begyndelsen 1900-tallet var mange psykoanalytikere og psykiatere blevet mere overbeviste om, at stammen måtte være et symptom på en neurose hos det stammende menneske.
Stammere kunne eksempelvis være fastlåst i et ‘munderotisk stadium’, fordi de gentagne bevægelser af tunge og læber var et udtryk for at amme ved en indbildt brystvorte.
Andre så stammernes spyttende tale som et utilsløret angreb mod andre (hvilket man måske godt kan forstå, hvis mundvandet er plasket ud). Med andre ord: stammen var et symptom på problemer i folks personlighed, og begge dele skulle afhjælpes, hvis man skulle afhjælpe stammen.
I dag er vi heldigvis klogere, omend gåden stadig ikke er løst. Stammen er et meget lille forskningsområde, der eksempelvis er totalt fraværende i Danmark. I USA, England, Tyskland og Sverige er der dog forskere, som stille og roligt får mere viden om, hvorfor vi stammer.
Ikke sjældent er det forskere, som arbejder med stammen, selv personer, som stammer. Det er jo i sig selv tankevækkende.
Ordkriger.dk 