Svensk grundforskning tyder på, at stammeres muskler i mund, hals og svælg fungerer som en kold motor en vinterdag. De håber, at kunne udvikle mere præcise og personlige behandlingsmetoder.
Når signalerne ‘jeg vil gerne købe et rugbrød’ ‘opstår i min hjerne næste gang, jeg er hos bageren, skal det omsættes fra tanke til handling.
Dette sker gennem bevægelser i muskler i tunge, ansigt og hals, der helt automatisk trækker i de helt rigtige ansigtsmuskler på de rigtige tidspunkter og former de ord til lyde, som bagerens hjerne på den anden side af disken opfatter som et ønske om at købe et aflangt stykke brunt bagværk.
Det kan være sværere, end det lyder. Spørg blot den svenske forsker Per Alm. Han er en internationalt anerkendt ekspert inden for stammeforskningen og forfatter til flere bøger om emnet.
Per Alm holder til på Biomedicinsk Centrum ved Uppsala Universitet nord for Stockholm, hvor fremtidens svenske læger og logopæder uddannes på den neurovidenskabelige afdeling.
Det er et sted, hvor hjernen på flere måder er i fokus. Afdelingen summer af svenske og udenlandske stemmer, som blandt andet arbejder med taleproblemer i forbindelse med stammen eller eksempelvis slagtilfælde, der kan give afasi.
Et mødelokale er opkaldt efter hjernens latinske navn, cerebrum, og flere steder hænger anatomiske plakater over hjernens strukturer. Fire plastmodeller af hjerner står som små statuer på Per Alms kontor, og i kælderen, to etager under kontoret, har Alm og hans studerende adgang til et nyt laboratorium, hvor de undersøger påvirkningerne af hovedets muskler hos mennesker, som stammer.
»Formålet med det, vi laver, er at se og forstå præcist, hvordan hjernen sender besked til de mange muskler i ansigt og hals ved tale, og hvorfor dette tilsyneladende går galt hos stammere,« fortæller Per Alm, der selv hører til de forskere, som stammer.
Laboratoriet består af to rum, der hver er cirka 10 kvadratmeter. Overalt ses elektroder, mikrofoner, ledninger og forskelligt medicinsk udstyr. Det ene lokale fungerer som kontrolrum, hvor Alm og hans studerende klædt i hvide kitler kan følge forløbet på computere, når en person med elektroder på mund og tunge bliver bedt om at sige en række sætninger eller forklare konkret, hvad der foregå i et billede vist på en monitor. Alt sammen for at udløse stammen hos personen og dermed muligheden for at lave målinger af muskelaktiviteten.
Det er grundforskning, som ifølge Per Alm hjælper med til øge chancen for bedre behandlinger. Alm er overbevist om, at stammen er en fysisk lidelse, der kan have psykiske konsekvenser, ikke omvendt, som man troede tidligere. Hans forskning peger mod det område i hjernen, der planlægger alle musklernes bevægelser og sørger for, bevægelserne rent faktisk begynder. Hos stammere er ser man problemer med signalerne fra disse områder, fortæller han:
»Du kan sammenligne det med en motor, der skal varmes op, før den fungerer optimalt. På samme måde skal tyder det på, at området skal varme signalerne op, før de kan indlede en bevægelse af musklerne. Mennesker, som stammer, mangler formentlig denne opvarmning. De begynder altså at tale, før det motoriske system er klar, og signalet er stabilt. De ved, hvad de gerne vil sige, men der går noget galt på vejen ud, så signalet ikke kommer frem til musklerne. Det kan formentlig bremse muskulaturen eller lave ufrivillige spændinger, som man ofte ser på stammere,« forklarer Per Alm.
Stammere er forskellige som mennesker, det samme er deres stammen. Men mange vil opleve sammentrækninger i musklerne eller manglende signaler fra hjernen til de muskler, vi bruger, når vi taler. Og det er faktisk ikke så få. Internationale studier viser, at op til 75 muskler kan være involveret i udtalen af et ord som ‘mama’.
I laboratoriet bliver Alms patienter udstyret med elektroder på tunge, læber og hals. Samtidig arbejder teamet sammen med logopæder fra det lokale sygehust, der kan filme stemmelæberne gennem et lille kamera, som føres ned gennem næsen. Dette kaldes fiberskopi.
Efter analyser af de forskellige data, kan Per Alm se, præcist hvor og hvordan en stammer bliver påvirket i sin helt personlige måde at stamme på. Nogle menneske vil have spændinger i halsen, andre vil opleve rystelser i mund og på tungen. Det varierer fra person til person, fortæller Per Alm:
»Vi håber at få en grundlæggende viden om musklernes rolle og derigennem at kunne udvikle behandlinger, der mere personificerede og har større effekt«.
Per Alm håber at kunne udvikle bedre diagnoser og viden om, hvilke metoder som virker og ikke virker for den enkelte. Man skal måske se taleteknikker som at bruge briller, hvis man eksempelvis er nærsynet. Hvis man med Alms forskning kan designe specifikke taleteknikker, som den enkelte kan bruge efter behov i skolen, på sit arbejde eller måske på dates, kan man lade være med at bruge dem hjemme og i andre situationer og derved spare mange kræfter. Og, måske, bedre leve med sit handicap i længden.
»Jeg tror ikke, at vores mål skal være at fjerne stammen fuldstændigt. Mennesker er forskellige, vi har alle vores små særheder, og vi bør ikke at stræbe efter en perfektion, som ikke eksisterer. Omvendt ved jeg af egen erfaring, at stammen kan være et meget stort problem, og det hverken kan eller skal vi se bort fra. Vi skal arbejde med åbenhed og accept, og samtidig hjælpe personer, som gerne vil arbejde med deres stammen, så de kan påvirke deres situation,« lyder opfordringen fra den svenske ekspert.
Ordkriger.dk 