Hvad er det værste, man kan sige til et menneske, som stammer? Det har jeg tænkt lidt over, og svaret er egentlig ret enkelt.
Det at formulere en sætning kan være enormt anstrengende for stammere. Psykisk kan det være grænseoverskridende at blive kontaktet af andre eller at skulle henvende sig til fremmede mennesker.
Fysisk vil det ofte være lig med spændinger i ansigt og hals, ufrivillige kæbebevægelser, tics eller andre fysiske reaktioner at skulle tale.
Så når man endelig får sig hakket gennem ordene, når man med møje og besvær omsider får sagt det der svære ord, man virkelig frygter, så er der ét ord, ét svar, som jeg husker som særligt træls at høre.
Det lille ord er: hva? Eller den lidt længere version: Hvad siger du?
Aaargh, goddammit. Så står man dér. Nu fik jeg lige kæmpet mig gennem sætningen, jeg kan ånde lettet op, slappe af i musklerne igen og gudhjælpemig om så ikke klaphatten glemte at høre efter.
Det er noller, er det. Og træls. Og alt muligt andet.
Så lad dette være en opfordring til normalt talende: Møder du en stammer, der bakser med ordene, så lad være med at afbryde. Slå lyttebøfferne ud og hør for hulen efter. Og skulle det smutte, så lad som om alligevel. 🙂
Ordkriger.dk 