Det er en spøjs tid, vi gennemgår i øjeblikket. De fleste af mine ordrer som selvstændig journalist er enten udskudt eller aflyst, og som en konsulent, der er let at spare væk i trange tider, ser fremtidens økonomiske situation lidt for spændende ud.
Heldigvis er vi to voksne i husstanden, og min hustru er super dygtig. Derfor står vi i en priviligeret situation, trods alt, og mon ikke det går det hele. Det tror jeg. Måske der endda åbner sig nye muligheder i takt med, at krisen udvikler sig. Jeg er, som altid, optimist.
I stedet går tiden med at være folkeskolelærer for mine to hårdarbejdende døtre. Bortset fra matematiktimerne som fruen tager sig af mellem utallige telefon- og webmøder. Tallene har det med at flyde sammen, når jeg ser på dem.
Indimellem sker der heldigvis andre ting, der kan afbryde det vanvittige flow af nyheder om coronavirus. Man skulle tro, at vi har glemt alt om klimakrise, flygtninge og alle de andre store sager, der optog os indtil for nyligt.
Det er faktisk værd at bruge fem minutter på, for Roche gør klart, at man jo sådan set burde rose Biden for at klare sig på en af de hårdeste scener i verden i årtier trods sin talelidelse. Biden burde være en inspiration for andre, ikke et mobbeoffer i den offentlige debat.
Men læs selv, hvis du trænger til at høre om andet end coronavirus:
Ordkriger.dk 