Tiden med påskefrokoster står for døren. Og selv om frokosterne nok bliver knap så sociale som normalt, kan det jo godt være sjovt alligevel. Påskefrokoster er for mange lig med alkohol, og det fik mig til at tænke på en oplevelse, jeg havde for nyligt, da jeg sammen med en flok venner var i byen.
På et tidspunkt gik vi forbi en natklub, hvor vi har været før. Jeg gik som den første hen til dørmændene, som med det samme afviste mig blankt.
“Du kommer ikke ind, du er for fuld,” lød det lettere hånligt. Der var absolut ikke plads til forhandling, fornemmede jeg hurtigt.
Jeg indrømmer, at hverken jeg eller de andre var 100 pct. ædru, men deciderede Bacardi, som man siger, det var vi ikke. Vi er ligesom ovre den alder.
Til gengæld havde jeg fået nok til, at alkoholen formentlig påvirkede min tale, og jeg tror ganske enkelt, at jeg fik snøvlet, vrøvlet, hakket og stammet på samme tid. Koblet med min påvirkede tilstand, tolkede dørmændene det som om, at jeg dårligt kunne stå på benene af druk. Ret unfair, men svært at gøre noget ved.
Vi gik naturligvis bare videre til at andet sted, men det er interessant at tænke på, hvilken rolle stammen spillede i situationen. En hel del er min påstand, men jeg fik det aldrig opklaret.
I det hele taget er alkohol for mig et tveægget sværd. Sådan har det altid været. Som ung, da min stammen var værst, skabte alkohol en oplevelse af frirum, hvor jeg kunne tale frit. Sådan var det indtil et vist tidspunkt på natten, hvor både indtag af sprut og træthed gjorde, at jeg dårligt kunne formulere en sætning.
Jeg anbefaler naturligvis ikke, at man drikker for at dulme smerterne, det vil være et selvmål af dimensioner. Som andre kender jeg kender så rigeligt af mennesker, der har problemer med alkohol.
Sandheden er jo også, at jeg dagen efter var så ramt, at det var svært at tale. Det kunen påvirke mig i dage. En af mine gamle studiervenner sagde engang, at “du kørte jo med klatten om aftenen, og så kunne du dårligt sige pizza dagen efter, når man ringede”.
Det er sandt. På den måde tror jeg, at mange andre, som stammer, har et to-delt forhold til alkohol. Og det er jo også det bedste.
Jeg kan stadig opleve frirummet, selv om det er langt mere afdæmpet i dag. Til gengæld kan jeg også mærke konsekvenserne, når jeg har haft en tur som den forleden. Så skal jeg kæmpe mere med min tale, og jeg bliver hurtigere træt – orker ikke slet at tale i telefon uden for arbejde, eksempelvis. Det er bagsiden for mig.
Så rigtig god påske derude. Hold igen – og hold afstand.
Ordkriger.dk 