I lørdags så min frue og jeg dokumentaren ‘My Beautiful Stutter’, der har vundet flere internationale filmpriser. Filmen følger fem unge amerikanere i alderen 9-18 år, der kommer fra forskellige samfundslag i USA og som alle stammer.
Efter at have oplevet mobberi og stigmatisering i årevis deltager de unge i en sommerlejr arrangeret af The Stuttering Association for the Young, SAY. Her møder de andre unge, som stammer, og som derfor kender præcis til de følelser af afmagt, frygt, usikkerhed og skam, der for den enkelte kan føre helt til selvmordstanker.
De unge får altså ‘en pause’ fra hverdagens anstrengelser i en lejr, hvor ingen må afbryde, og alle får den taletid, de skal have.
Gennem teater, sport, lege og andre sociale aktiviter på tværs af alder finder de ud af, at det er helt i orden at være en person, som stammer; de er alle både skønne og stærke unge, som er super kreative, imødekommende og intelligente mennesker. De er – naturligvis – helt ok, præcis som de er.
Lad mig sige det med det samme; filmen er stærk, og jeg blev selv ganske påvirket flere gange, da jeg så den. Jeg kan selv genkende deres følelser og oplevelser, og det samme vil andre, som har stammen tæt inde på livet. Derfor gør filmen stærkt indtryk.
Indtil videre skal filmen ses online via særlige web-screennings og dermed på engelsk. Producenten Ryan Gielen fortalte efter visningen i lørdags, at han er tæt på at kunne offentliggøre et samarbejde med en stor streaming-udbyder. Dette vil ske i løbet af de kommende uger, så hold øje med nettet. Jeg skal nok skrive det her også.
Jeg spurgte efterfølgende Ryan Gielen, som ikke selv stammer, om der var en særlig sitation i løbet af optagelserne, som havde gjort et særligt stort indtryk på ham.
Det bekræftede han og pegede på en scene, hvor man ser de unge stille sig op foran de andre deltagere og sætte ord på hvem de er, og hvad stammen gør ved en.
“Jeg var enormt påvirket af det ufattelige mod, som børn helt ned til 8-9 års alderen viste. Det var dybt rørende. Filmholdet boede på en nærliggende hotel, og på vej derefter efter optagelserne den aften var der helt stille i bilen. Hele holdet af yngre mænd omkring 30’erne sad bare og tav, mens vi kæmpede for at holde tårerne tilbage. Det var simpelthen så bevægende og stærkt at opleve,” fortalte Ryan Gielen.
SAY er stiftet af Taro Alexander, som selv stammer. Han etablerede den første sommerlejr i 2001.