Kort, men til gengæld fuldstændigt indholdsløst. Sådan kan man vel opsummere min korte flirt med Stammeforeningen i Danmark, der sluttede i går, hvor jeg meldte mig ud igen.
Dråben for mig er den måde, hvor man i bestyrelsen krampagtigt forsøger at nedlukke enhver kritisk debat om de beslutninger, man træffer, herunder den usædvanligt dårlige ide at placere den årlige generalforsamling på Bornholm. Det er tæt på at være skandaløst.
Man placerer ikke en generalforsamling for hele landet i den absolut østligste del af kongeriget, ligesom mødet heller ikke skal ligge i Skagen, i Tønder eller på Læsø for den sags skyld. Det siger da sig selv. Formanden forsøger sig med, at bornholmerne skam også rejser den anden vej, og at det i øvrigt ikke er så dyrt, men kan ikke selv høre, hvor krampagtigt dette lyder. Jøsses.
I det mindste kunne bestyrelsen lave en hybrid, hvor medlemmerne på lige fod kan deltage og stemme online, sådan som hovedparten af danske børsnoterede virksomheder har gjort under corona, og som blandt andre Adam Estrup foreslog tidligere. Men også dette blev tidligere affejet.
Jeg må indrømme, at jeg har fået stadig mere svært ved at se, hvad stammesamfundet skal bruge foreningen til, sådan som situationen er og har været de seneste mange år. Bevares, der arrangeres træf (mindst ét af disse ligger også på Bornholm som man tilsyneladende er meget glade for), men hvad sker der ellers? Svaret er ingenting, og sådan har det været i årevis.
FSD er desværre den til dato mest sløve interesseorganisation, jeg er stødt på, og resultatet står tindrende klart: Mens andre sammenlignelige organisationer f. eks. døve, ordblinde, blinde og andre lignende handicap har større, aktive og professionelle organisationer, kan FSD ikke engang finde ud af at kæmpe, når Socialstyrelsen i øjeblikket forsøger at hælde stammen ned af brættet som tidligere beskrevet.
I årevis er stammen blevet mere nedprioriteret i offentligheden og politisk, der er kæmpe problemer med postnummerlotteriet, gamle uddannelsesmaterialer, en forældet hjemmeside, alt for få medlemmer ift potentialet, ingen samling på tværs af stammere og fagfolk, ingen aktiv pressestrategi og meget, meget andet. Det gør man intet ved.
Foreningen er forstenet, og problemet er, at det efterhånden er kommet så vidt, at det ikke engang vil nytte at stille op til bestyrelsen. Jeg tror desværre, at man er nødt til at begynde helt forfra, hvis vi stammere skal have en interesseforening, der er til for stammerne, ikke omvendt.
Så tak for denne gang.
Ordkriger.dk 